Ledere

Ledere på Tværs III

Har du ambitioner om at udvikle dig selv og din virksomhed?

Netværkets formål er at bringe ledere sammen, som har meget forskelligartede ledelsesopgaver på mellemlederniveau. Deltagerne får derved mulighed for at sætte egen situation i perspektiv og diskutere de fælles udfordringer og problemstillinger, man møder i en “klassisk” mellemlederrolle.

Netværksmøderne er præget af stor aktivitet. Netværksdeltagerne har selv dannet refleksionsgrupper, der mødes mellem netværksmøderne og tager aktuelle emner op til yderligere behandling.

Hvilke temaer arbejder netværket med?

Vi tager udgangspunkt i deltagernes udfordringer, men arbejder også med trends og teorier samt personlig lederstil og udvikling.

Eksempler på faglige temaer:

  • Sociale medier
  • Personlig udvikling
  • Ledertræf: Mod til ledelse
  • Motivation og arbejdsglæde
  • Mellemlederen i et krydsfelt
  • Strategi; udarbejdelse/modeller og implementering
  • Kultur og adfærd
  • Performance Management

Hvor ofte mødes netværket?

Netværket afholder 3 heldagsmøder (kl. 9.00-16.00) samt 1 døgnmøde (kl. 15.00-15.00).

Dagsmøderne afholdes typisk hos CfL eller evt. hos deltagerne og døgnmødet afholdes på et dansk konferencested.

Hvordan er medlemmernes profiler?

Deltagerne er typisk ledere med et budget- og personaleansvar, som er betydeligt i forhold til virksomheden/organisationen. Stillingsbetegnelser kan for eksempel (men ikke udelukkende) omfatte funktions- eller linjechef, afdelingsleder eller -chef, produktionschef, projektchef, institutionsleder, udviklingschef, salgschef, marketingchef og lignende.

Deltagerne har typisk 3-10 års ledererfaring.

Hvordan bliver jeg medlem?

Kontakt netværkets facilitator Sanne Gry Folker på +45 3348 8833 eller kompetencerådgiver Mick Murillo +45 3348 8809.

Hvad koster det at være med i netværket?

Det koster kr. 21.600 pr. år for CfL-medlemmer. Prisen er inkl. 15% medlemsrabat, administration, facilitering af møderne, materialer, lokale, forplejning, overnatning i forbindelse med døgnmøder samt eksterne indlægsholdere.

Beløbet er eksklusive transport og moms.

Spørgsmål til netværket

Hør, hvad deltagere får ud af CfL-netværk

CfLs netværk skaber værdi for alle deltagere. Det er takket være CfLs facilitatorer, det skarpe program, den omhyggelige udvælgelsesproces og de andre engagerede netværksdeltagere.

Læs, hvad to af dem fortæller om udbyttet ved netværket:

          “Jeg har nu været en del af netværket Ledere på Tværs III i nogle år. Jeg har haft stor glæde af de mange spændende og varierede indslag, der har været – fra betydning af søvn over change-management-værktøjer og JTI-typer til samfundsøkonomisk foredrag. Og at kunne sparre om dette og dagligdagens udfordringer med kollegaer fra helt andre industrier og firmaer er med til at udvikle mig og give mig anderledes vinkler på ting og udfordringer, end jeg ville få ved kun at snakke med kollegaer in-house.”

Martin Müller
Snr. Project Manager, Coloplast A/S

          “Som leder er det godt frit at kunne tale om de udfordringer, der er i ens hverdag. Sammen med Ledere på Tværs III har jeg haft netop den mulighed og kombineret med en brillant dygtig CfL-facilitator, der sætter rammer ud fra gruppens behov og sikrer faglig input af høj kvalitet, har CfL skabt et stærkt netværk, jeg ser frem til at mødes med hver eneste gang.”

Thomas Goltermann
Afdelingsleder, ALK

Andre har også set på

Økonomichefer og -direktører

  • Økonomichefer og -direktører
  • Åbent for optag
  • 2 heldagsmøder
    og 2 døgnmøder

Erfarne ledere med strategisk ansvar III

  • Ledere med linje- eller stabsansvar
  • Åbent for optag
  • 3 heldagsmøder
    og 1 døgnmøde

Ledere på Tværs II

  • Ledere med budget- og personaleansvar
  • Åbent for optag
  • 2 heldagsmøder
    og 2 døgnmøder

Ledere på Tværs VI

  • Ledere med budget- personaleansvar
  • Åbent for optag
  • 4 heldagsmøder

Professionel facilitator

Rådgivere som sikrer programmer med højt, ledelsesfagligt indhold og mødeledelse med stor interaktion.

Professionelt program

Udforsk teoretiske og praktiske temaer med CfLs programmer, som tager udgangspunkt i det, der rører sig i virksomhederne.

Professionelt netværk

Omhyggelig udvælgelse af medlemmerne sikrer et godt match mellem udfordringer og interesser. Fortrolighed er nøgleordet.

Professionelt ledelseshus

Danmarks største ledelseshus med dedikerede eksperter i at rådgive og udvikle ledere i alle discipliner.